23948sdkhjf

Byggecenter bygger uden tilladelse – og imod lokalplanen

Knud Larsen Byggecenter i Hvidovre har flere gange brudt reglerne, når gælder udbygning af byggecenteret.

Først gjaldt det administrationsbygningen, der blev bygget i to i etager i stedet for den ene etage, der var givet tilladelse til.

Sidenhen valgte byggecenteret at overskride bebyggelsesprocenten på grunden – til trods for, at virksomheden fik et nej fra Hvidovre Kommunes Teknik og Miljøudvalg i februar 2017.

Og udbygningen er ikke blot en overskridelse af byggeprocenten – samtidig går byggeriet imod mod lokalplanen.

Det har nu fået Knud Larsen Byggecenter til at ansøg kommunen om en ændring af lokalplanen, så byggeriet alligevel kan gøres lovligt.

Det raser flere byrådspolitikere over, skriver Hvidovre Avis:

-Når de har fået afslag i 2017, så er det flabet at vente til oktober 2018 og tro, at man får tilgivelse. De har overbebygget og fået nej. Så har de lagt det i skuffen og er kommet tilbage for at få dispensation. Jeg synes, det er frækt, sagde René Langhorn (DF), der er formand for Bygge-og Planudvalget, der var en af de politikere, som var samlet om behandlingen af sagen.

Knud Larsen Byggecenter har begrundet den nye ansøgning med, at nye miljøkrav gør det nødvendigt for virksomheden at få mere plads end byggeprocenten tillader.

Politikerne har dog ikke kendskab til, at der skulle være ændringer på vej. Derfor mener Hvidovrelisten, at det vil være klogt at udsætte sagen til de uafklarede spørgsmål er faldet på plads.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094